Rigtig mange mennesker går rundt, og er utilfredse med, hvordan deres tænder ser ud. Det er meget forskelligt, hvordan tandsættet er skruet sammen fra naturens side. Nogle har helt lige tænder, mens andre har skæve tænde, som måske vokser ind over hinanden og generer. Der er stort fokus på dette område, da det også kan give problemer med kæbe og lignende på et senere tidspunkt i livet. Derfor holder man øje med børnenes tandsæt hos børnetandplejen, og her kan børn med tandproblemer henvises til tandregulering. For at få tandreguleringen betalt, skal problemet være andet og mere end blot kosmetisk. Det kan eksempelvis være, at man mangler nogle vigtige tænder, og at ens tandsæt derfor vokser forkert sammen. Det kan også være, at tænderne vokser i forkert retning eller lignende. Mange børn har også problemer med enten overbid eller underbid. Alle disse ting, vil en tandregulering kunne hjælpe med.
Få hjælp til tandregulering som voksen
Der er dog tilfælde, hvor tænderne ikke rettes i tide. Der kan være mange grunde til, at en tandlæge ikke har vurderet at tandretning var den rette løsning for barnet. Måske har tænderne rykket sig yderligere i voksenårene. Uanset hvad, så kan man sagtens få hjælp til tandregulering, selvom man er voksen. Her skal man blot selv opsøge en klinik, hvor man kan lave en aftale. Her kan man komme hvis man har:
- Problemer med tænder, som vokser skævt ud
- Kosmetiske fejl, som man gerne vil have rettet
- Uønsket mellemrum imellem nogle tænder
- Problemer med kæben, som en eventuel tandretning vil kunne afhjælpe
Man skal dog være opmærksom på, at man selv skal betale en sådan behandling. Det er svært at give en fast pris på en sådan behandling, før den er udført. Der kan vise sig uforudsete komplikationer undervejs. Dog vil de fleste tandlæger kunne give et overslag på behandlingen, før den startes.
Vær stolt af dit smil med tandregulering
For rigtig mange mennesker gør tandreguleringen en kæmpe stor forskel. Mange oplever en helt ny glæde ved at smile og vise tænderne frem. Derudover kan tandreguleringen som tidligere nævnt afhjælpe forskellige gener, og hjælper derfor ikke kun kosmetisk. Tandbøjlerne, som bruges til reguleringen, fås i mange forskellige modeller. Er man bekymret for, hvordan det vil se ud at have bøjle på som voksen, så kan man få en gennemsigtig skinne, som er mere diskret. Der er dog rigtig mange voksne mennesker, som får foretaget tandretning, og der er derfor ikke noget at skamme sig over.
Man kan naturligvis opleve en del smerter i forbindelse med retning af tænder, og håndteringen af disse vil tandlægen vejlede om i begyndelsen af forløbet. Man kan være sikker på, at den pågældende tandlæge gør sit bedste, for at opnå et flot og ønskværdigt resultat. Har man yderligere spørgsmål i forbindelse med tandregulering, så kan man kontakte en vilkårlig tandlæge, som udfører dette. Her kan man få svar og gode råd. Man vil også kunne få tandlægens vurdering af ens tænder og en mulig løsning på problemet.