En børnefødselsdag er højdepunktet i de flestes børns hverdag, og det forstår man jo godt. Kage, sodavand, sjove lege og masser af gaver – what’s not to like? Desværre stiller børnefødselsdagene også større og større krav til de tidspressede forældre.
For hver fødselsdag skal overgå året før, og hvad gør man så, hvis man ikke er den mest kreative og har tiden til at lægge hjernen i blød? Læs med her og bliv inspireret. Så kan du holde børnefødselsdag med manér hvert år!
Hold temafest med stil!
Hvis der er noget, børn elsker, så er det temafester. Børn elsker genkendelighed, og ville være kæmpe fan, hvis man kørte Paw Patrol tema eller andet sjovt, som de kender fra Youtube eller fjernsynet. Det bedste af det hele er, at du kan finde en masse sjove temaer online og få det hele bestilt hjem, så du slipper for at sætte en masse tid af til at handle ind til festen.
Den perfekte løsning til forælderen, der har nok at se til, men som stadig gerne vil gøre noget særligt ud af sine børns fødselsdage. Find derfor ud af, hvad dit barn synes er sejt, og pynt op i bedste stil derhjemme på den store dag.
Køb balloner til fødselsdagsfesten!
Balloner er en all-time favorit hos store som små, og det er der mange grunde til. Fødselsdags balloner gør noget helt særligt for festen. De er både utrolig fine som pynt, og så har de en anden funktion, som er særligt populær til børnefester: De kan bruges til ballondans.
Børn er ikke gode til at sidde stille i længere tid, og det bliver ikke bedre af, at de bliver proppet med sukker og sodavand – derfor er stopdans den perfekte måde at aktivere dem på, efter de har siddet længe ved festbordet og smovset i kage og pizza. Sørg blot for at købe en fødselsdags balloner, noget snor til at binde med, og en fin præmie til vinderen, så børnene bliver ekstra motiveret. Så er det ellers bare at læne sig tilbage og nyde synet af de glade børn, der hopper ivrige og ekstatiske rundt for at ødelægge hinandens balloner og vinde den store pris.
Planlæg en skattejagt
En anden god måde at få børnene aktiveret på, er ved at lave en spændende skattejagt. Det kræver en smule mere planlægning, så denne aktivitet er for dig, der har tiden til at lave lidt ekstra for børnene på dagen. Find på sjove lege/udfordringer, som børnene kan lave ved forskellige poster i huset, haven og måske i nærområdet. Det kan også være små gåder, hvor de virkelig skal tænke sig om, for at finde næste post/ledetråd. Målet er, at de i sidste ende skal finde ”den store skat”, som er gemt et sted i huset. Skatten kan en kiste fyldt med slik, legetøj eller noget helt tredje. Det er op til dig. Uanset hvad, så vil en skattejagt altid være et hit til enhver børnefødselsdag.
Jeg håber, du er blevet inspireret af mit indlæg, og at du får nogle fantastiske børnefødselsdage derhjemme med dine børn!