Det er vigtigt at dine tagrender er rene og kan føre regnvand og andet nedbør videre gennem nedløbssystemet for at undgå problemer i form af vand- og frostskader, oversvømmelser eller sætningsskader. Langt de fleste ved godt, at det skal gøres, men alligevel er det en af de vedligeholdelsesprojekter, vi har en tendens til at overse og udskyde.
Gør det selv – eller få professionel hjælp?
Hvad enten du bor i hus, ejer din lejlighed, eller er en del af en andelsforening, så er rensning af tagrender noget, der skal gøres en eller to gang årligt og derfor noget, der skal sættes tid af til og holdes ved lige. Derfor er det også en rigtig god ide at overveje, om det er noget du/I selv vil stå for eller, om det er en ide at hyre et firma, der har specialiseret sig i opgaven til at løse den. Her kan du læse mere om, hvordan det løses professionelt, hvad det koster og, om det er noget for dig.
Har du besluttet dig for at få professionel hjælp til rensning af tagrender, kan du nu læne dig tilbage i sofaen og slappe af, mens andre tager sig af arbejdet. Vil du selv stå for arbejdet, kan du læse med her og få tips til, hvordan du selv løser opgaven.
Hvor ofte skal dine tagrender renses?
Det er svært at sige helt sikkert, men en tommelfingerregel herhjemme er, at rensning af tagrender skal ske en eller to gange om året, alt efter, hvor du bor.
Kan du nøjes med en enkelt årlig rensning af tagrender, bør den foregå om efteråret, når træerne har tabt alle deres blade. Det er nemlig netop løv, nåle og nedfaldne grene, der fylder mest i en stoppet tagrende. Bor du i nærheden af løv- eller nåletræer i et almindeligt parcelhus eller en villa, så vil det ofte være nødvendigt at rense to gange årligt.
I højhuse, lejlighedskomplekser og boliger, der ligger i byområder, kan det være nok med en årlig rens, fordi der ikke er den samme eksponering for nedfald. På samme tid er det ofte her, hvor en professionel rens kan være nødvendig, fordi det er svært at komme i nærheden af tagrenderne og der skal bruges enten en støvsuger eller en lift, for at nå op i den rette højde.
Hvorfor er det vigtigt at rense tagrenderne?
Det er vigtigt, at du renser dine tagrender, fordi det er dem, der sørger for at lede vand fra nedbør videre til nedbørssystemet. Hvis tagrenderne er stoppet, kan vandet ikke løbe igennem og det vil løbe ud over kanten i stedet. Når vandet løber ned ad væggene og plasker ned mod jorden, kan der opstå oversvømmelser i kælderlokalerne, det kan opstå fugt- eller frostskader og i grelle tilfælde kan det ende med sætningsskader i fundamentet, som er rigtig dyre at få udbedret.
Med andre ord er det vigtigt, at du sørger for at der er klar og uforstyrret passage gennem hele nedløbssystemet for at undgå dyre skader.